Hold på vandet

Er du en af dem der har svært ved at holde på vandet?

Der mange, der har svært ved at holde på vandet og mange ser det som en naturlig del af det at blive ældre. Det at man ikke kan holde på vandet kaldes urininkontinens og kan forekomme hos både kvinder og mænd og i mange aldersgrupper. Alle kan altså få inkontinens – unge som gamle, mænd som kvinder, høje som lave. Det kan være svært at tale om urininkontinens, men du er ikke alene og det gode budskab er at du kan få hjælp.

Inkontinens kan påvirke din livskvalitet, men der findes muligher for behandling.

Man skelner mellem to former for urininkontinens:

Ufrivillig vandladning, når man griner, hoster, nyser eller er fysisk aktiv kaldes “Stress-inkontinens”.

Hvis man får pludselig trang til at lade vandet og ikke kan udsætte det kaldes det “Trang-inkontinens” eller “Urge-inkontinens”.

Man kan godt have en blanding af stress- og tranginkontinens.

Tranginkontinens kan skyldes nerveskade, sklerose, infektion eller blærekræft.

Hos mænd kan godartet forstørret prostatakirtel også give trang-inkontinens.

Det er ubehageligt at lide af urininkontinens og det kan gøre at man isolerer sig eller undgår bestemte aktiviteter, og det kan selvsagt påvirke ens livskvalitet. Men urininkontinens kan du gøre noget ved.

Der findes gode behandlingstilbud, som kan tilpasses sværhedsgraden af og årsagen til lækagen.

Årsager – Der er forskel alt efter om du er mand eller kvinde 

Hos mænd skyldes urininkontinens ofte sygdomme eller tilstande i blærehalskirtlen (prostata). Blærehalskirtlen ligger rundt om urinrøret og lige under blæren. Med alderen kan prostata vokse. Når den bliver større kan den komme til at trykke på urinrøret. Det kan resultere i f.eks. “slap stråle” og mange små vandladninger – også ufrivillige. Hos kvinder skyldes inkontinens typisk nedsunken livmoderurinblærespasmer eller slap bækkenbund som fx efter graviditet og fødsel. Læs pjecen “Hold på vandet” om urininkontinens hos kvinder.

Vær opmærksom på, at du skal kontakte lægehuset, hvis du oplever:

Pludseligt opstået urininkontinens, blod i urinen eller smerter i blære eller urinrør


Læs mere om nyheden på

Min.medicin.dk